”Det er vores rolle som kristne at bringe håb til folk uden håb”

I et Mellemøsten præget af stor konflikt og usikkerhed står Libanon lige nu over for en dyster virkelighed, som administrerende direktør for den kristne tv-station SAT-7 Rita El-Mounayer husker fra sin egen opvækst under den libanesiske borgerkrig. Hun deltog i SAT-7’s årlige europæiske konference, som i år blev afholdt i Luthersk Missions missionshus i København. Bibelselskabet mødte hende til et interview om tv-stationens rolle under konflikterne i Mellemøsten samt hendes egen opvækst, som har været præget af krig. 

Hvordan er det for dig at opleve situationen, som den er lige nu i Libanon?
”Det er hårdt at se, at krig igen er brudt ud, efter der til en vis grad har været fred i landet i mange år. Som én, der er vokset op under krig i Libanon og stadig har mareridt om det om natten, er det hjerteskærende for mig at se, at børnene i Libanon lige nu gennemgår de samme traumer, jeg selv gjorde som barn. Men samtidig er det meget opmuntrende at se kirken og de kristnes rolle i landet, som altid forsøger at bringe fred, forsoning, tilgivelse og håb. Jeg føler særligt med Libanon, fordi jeg er libaneser, men landet er bare ét blandt mange i Mellemøsten, hvor folk lider. Hele regionen er virkelig traumatiseret og frygter for fremtiden. Især for deres børn.

Hvordan har dine kollegaer det i Beirut?
”De siger, at de har det okay, og at de er vant til det nu. Men jeg ved, at dybt inde er de det ikke. Bare forestil dig at høre bomber hele natten lang. Selvom de er på sikre steder, får de ingen søvn. Men de insisterer på at tage på arbejde i studiet, fordi de har live-programmer, som de skal producere. De tror på, at vi ikke bare kan forlade alt nu og gemme os. For det er vores rolle som kristne at bringe håb til folk uden håb. 

Og du fortæller også, at i stedet for at trække sig tilbage, har dine kollegaer i Beirut rent faktisk fordoblet antallet af produktioner? 
”Ja, præcis. Vores nyhedsprogram plejede kun at udkomme én gang om ugen, men nu sender de to gange om ugen. Og vores børneprogram udkommer tre gange om ugen. Jeg måtte ringe til dem for to dage siden, fordi jeg næsten ikke kunne tro det. Det er fantastisk. Det er virkelig opmuntrende at se børn ringe ind fra andre dele af den arabiske verden og bede for Libanon, og at vores kollegaer i Beirut fortsætter deres arbejde på trods af urolighederne. Men jeg beder også for deres sikkerhed.”.

Så dine kollegaer i Beirut er fysisk i stand til at arbejde?
”Ja, det er de. Jeg ved ikke, hvordan de klarer alt dette. De sender mig billeder, hvor de står ude på altanen ved deres studie med røg og bomber i baggrunden”.

Hvad er deres bekymringer?
”Israel rammer bestemte steder, hvor de mener, at Hizbollah befinder sig. Medarbejderne i Beirut bor 5-10 kilometer fra bombemålene, nogle endnu tættere på. De tror ikke, at Israel vil ramme der, men det er klart en bekymring, selvom deres område burde være sikkert.

Hvad har dine kollegaer i Beirut af specifikke behov?
”Indtil videre har de stadig vand, mad, førstehjælp og en generator til elektricitet. Men deres største behov er lige nu, at der bliver lagt en stor indsats på at få våbenhvile. Især dem der har børn, kan ikke klare at se, hvad de gennemgår. De er deres behov at denne onde cirkel af vold stopper, fordi de fører ikke til et bedre Mellemøsten.”