Vinterlys. Foto: Unsplash.
I Bibelen kan man finde masser af lys, når mørket trænger sig på. Foto: Unsplash.

26.01.2017 Henrik Winther Nielsen, sognepræst

Fem bibeltekster til når du længes efter lyset

Det er vinter og der er stadig et stykke tid til forår og lys. Men der er lys at hente i Bibelen. Med fem udvalgte bibeltekster tænder sognepræst Henrik Winther Nielsen fem lys i vintermørket.

1. Nu skaber jeg nyt

Husk ikke på det, der skete tidligere, giv ikke agt på fortiden; nu skaber jeg nyt, nu spirer det frem, ved I det ikke? Ja, jeg lægger vej i ørkenen og floder i ødemarken. Esajas' Bog 43,18-19

”Evigt ejes kun det tabte”, siges det. Med disse ord ejes evigt det, Gud har lovet at ville skabe. At turde begive sig ud i det ukendte, det, der ikke findes endnu, på Guds ord og Guds løfte. Gud holder os aldrig fast i vores fortid og minder os ikke om vores historie, vores hidtidige liv, men er kun interesseret i, hvor vi skal hen. Tro er at vide sig fri til at leve fremad på Guds ord, og kun på dét.

2. Gud er til stede i mørket

Jakob var nu alene tilbage. En mand gav sig i kamp med ham, lige til det blev lyst. Da han indså, at han ikke kunne besejre ham, gav han ham under kampen et slag på hofteskålen, så Jakobs hofteskål gik af led.  »Slip mig!« sagde han, »det er ved at blive lyst.« Men Jakob svarede: »Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig.«  Manden spurgte ham: »Hvad er dit navn?« Han svarede: »Jakob.«  Så sagde han: »Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel, for du har kæmpet med Gud og mennesker, og du har sejret«.  Jakob sagde: »Sig mig dit navn!« Han spurgte: »Hvorfor spørger du om mit navn?« Så velsignede han ham dér. Jakob kaldte stedet Penuel, »for jeg har set Gud ansigt til ansigt og har reddet livet«. Netop da han gik forbi Penuel, stod solen op; og han haltede på grund af hoften. Første Mosebog 32,25-32

Jakob giver ikke op; han brydes med Gud – intet mørke får bugt med ham, han kræver velsignelse, frisættelse, for han vil leve. Det kæmpende menneske, der ikke synker hen i apati eller selvudslettelse, men tør se tingene i øjnene og være til stede i mørket i håbet om, at solen vil kaste lys over ham. Vi slås med verden og Gud, for vi ved, at Gud ikke er et fjernt, ubøjeligt princip, men en, vi kan sige ”du” til – og slås med: ”Du har skabt mig, velsign mig også, ellers fornægter du dig selv, Gud! Vær dén, du skal være, så bliver jeg det også.”

3. Guds lys revolutionerer

Han har styrtet de mægtige fra tronen

og han har ophøjet de ringe;

sultende har han mættet med gode gaver,

og rige har han sendt tomhændet bort.


Lukasevangeliet 1,52-53.

De revolutioner, vi kender, har handlet om en omfordeling af de ting, som alle var enige om var goder, nemlig magt og penge. Selv hippietiden mundede ud i John Lennons slagsang ”Power To The People”, som er enig i, at magt er et gode. Og Occupy-bevægelsen er også enig med Wall Street om, at penge er et gode. Derfor er Occupy ufarlig. Penge og magt er kun noget værd, hvis folk vil have dem. Marias revolutionære lovsang retter vores blik mod Guds lys i hendes skød, og fortæller, at vi ikke er prisgivet politiske og økonomiske omstændigheder, men skal leve af og velsignes i den krop, der er ved at forme sig i hendes krop, uden om alle hierarkier.

4. Det guddommelige fnis

Jesus sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!« Lukasevangeliet 16,1-7

Synd er ikke kun et automatisk og parasitisk nej til Gud; Gud kan anvende syndens dynamik til evangelisk formål: Blot for at redde sig selv optræder godsforvalteren helt evangelisk, når han eftergiver gælden. At Gud bruger egoisme til noget evangelisk, viser evangeliets suverænitet over moral og etik – og synd. Glæd dig over, at ikke engang syndens nej har det sidste ord. Gud er snedigere end slangen. Selv den mest fortvivlende selvoptagethed kan Gud bruge som lysestage. Mørket kan ikke gribe det. Lyt godt efter det guddommelige fnis i denne lignelse, så skinner solen.

5. Kys hinanden

Hils hinanden med kærligt kys. Første Petersbrev 5,14a

Kysset er den bedste tolkningsnøgle til Bibelen overhovedet. Den, der ikke kysser, har ikke begreb skabt om Gud, for Det Nye Testamente er ikke en samling skrifter, men en krop. Kys er krop, der elsker krop, kys mildner himle og dage, kys skaber verdener. Med et kys står alting åbent. Giv det til hinanden – med et kærligt kys er alt om Gud sagt. Praktisk teologi i enkleste udformning; det smukkeste lys i mørket.

Henrik Winther Nielsen er sognepræst ved Frederiksborg Slotskirke.