Min første bibel: Fire aldre fortæller. Privatfotos.
Fra venstre: Viggo, Elvira, Anders og Inge. Privatfotos.

31.07.2024 Af Liv Strandkvist

Min første bibel: Fire aldre fortæller

Hvad var din første bibel? Og hvad betyder den for dig? Vi har spurgt fire mennesker, som er fire forskellige steder i livet

VIGGO, 11 ÅR:

Børnebibelen - Genfortalt af Johannes Møllehave (1996) 

Om aftenen læser Viggos mor nogle gange højt fra Børnebibelen. “Det er hyggeligt at få læst højt, og det er sjovt at høre mere om det fra Bibelen. Jeg synes, at David og Goliat er en af de bedste historier,” siger Viggo og uddyber: “Det er fedt at høre om, at en, der er lille, godt kan nedkæmpe en, der er meget større end ham. Goliat kunne sagtens have slået ham, men han gjorde det ikke.” Viggos yndlingssted er Davids triumfsang efter besejringen af Goliat. “Det er en god sang med nogle gode rim.” Han peger på teksten og læser højt:

Viggo. Privatfoto.

“Kæmpen kom med krigere i klynge. Men han faldt for stenen i min slynge.” Han bladrer tilbage til illustrationen af David og Goliat. “Jeg kan godt lide den måde, det er tegnet på - det er en god tegnestil, synes jeg. Det er nogle gode farver, og jeg synes, det ser sejt ud med planterne og naturen og de små dyr. Der er nogle flotte detaljer. Men jeg synes godt, at Goliat kunne se endnu større ud, så det passer mere til teksten.” 

Viggo har arvet Børnebibelen - Genfortalt af Johannes Møllehave efter sine ældre søskende. I 2016 udkom en ny udgave med illustrationer af Charlotte Pardi – og denne gang ser Goliat større ud.

ELVIRA, 24 ÅR:

Den autoriserede bibeloversættelse (1992)

Da Elvira var barn, sad hun ved et lille rundt bord bagerst i kirkesalen og farvelagde tegninger, der passede med dagens prædikentekst. “Nogle bibelvers gjorde særligt indtryk. For eksempel, når præsten citerede ‘Lad de små børn komme til mig’. Som barn spidser man jo lige ører, når man hører, at noget handler om børn.” 

Senere begyndte Elvira til konfirmationsforberedelse, og her tog hun næstekærlighed til sig som en central værdi. Hun mindes, da hun fik sin egen bibel: 

Elvira. Privatfoto.

“Jeg kan huske, at jeg godt kunne lide, at jeg fik mulighed for selv at undersøge det, vi hørte om. Det betød også meget for mig, at vi selv kunne vælge vores konfirmationsord. Så kunne jeg slå op i Bibelen og gå på opdagelse efter mit helt eget vers.” Når Elvira i dag vil undersøge noget, bruger hun Bibelen Online: “Søgefunktionen gør Bibelen til et opslagsværk, hvor man hurtigt kan finde en masse konkrete ting. Det gør Bibelen meget tilgængelig.” Det får hende til at tænke over betydningen af den kommende autoriserede 2036-oversættelse: “Når sproget opdateres, bliver Bibelen også mere tilgængelig. Og det er vel egentlig idéen med kristendommen – at sørge for, at alle er velkomne.”

ANDERS, 42 ÅR: 

Den autoriserede bibeloversættelse (1992)

“Så vidt jeg kan huske, har jeg haft en bibel på mit værelse, siden jeg var helt spæd,” siger Anders. Han fortæller, at der blev føjet tre bibler mere til samlingen, da han blev konfirmeret: “Jeg fik for eksempel en ret tyk og tung sort bibel af mine morforældre. Den satte jeg mig for at læse fra ende til anden, men det lykkedes aldrig. Jeg var ikke så gammel på det tidspunkt, men jeg ville gerne undersøge mit eget forhold til kristendommen og min egen tro.” I dag får Anders genopfrisket bibelfortællingerne, når han læser sammen med sine børn:

Anders. Privatfoto.

“Vi kan altid få gode snakke ud af lignelserne fra Det Nye Testamente. Og vi vender ofte tilbage til fortællingen om tolderen Zakæus. Den kommer for eksempel op, når der har været bøvl i skolen – pointen om, at man ikke skal hænge sig fast i det, der er sket, men prøve at slå en streg i sandet og komme videre derfra sammen. På den måde ser jeg Bibelens fortællinger som billeder med moraler om, hvordan man kan leve som den bedste version af sig selv.” Bibelen står stadig fremhævet på Anders’ bogreol. “Jeg synes, at det er rigtig rart at have den stående fremme. Måske fordi jeg på den måde kan vise omverdenen, at den er en del af mig.”

INGE, 73 ÅR:

Den autoriserede bibeloversættelse (1931/48 og 1992) 

Inge husker, at hun som lille fik læst højt fra hjemmets store, gamle bibel. Da hun fik sin egen første bibel, følte hun, at hun var blevet voksen. “Den betød meget for mig, og det var jo en dyr gave dengang. Jeg noterede i den og fyldte den med små papirlapper. Men desværre mistede jeg den, og det var sorgfuldt efter at have haft den med mig i næsten 30 år.” 

Da den nye autoriserede bibel udkom i 1992, fik Inge den i en lille udgave, som hun kunne tage med sig rundt.

Inge. Privatfoto.

“Jeg har mange minder med Bibelen, men et af de stærkeste er fra engang, hvor min mand var meget syg. Han var lige kommet hjem fra en rejse, og lægerne kunne ikke finde ud af, hvad han fejlede. Han var næsten bevidstløs. Men jeg sad ved ham og læste højt fra Guds ord i flere timer. Jeg læste Salme 23 mange gange,” fortæller Inge. “Der gik kun nogle timer, fra jeg kom hjem igen, til min mand ringede og sagde, at han gerne ville hjem, fordi han altså ikke fejlede noget. Vi tror på, at det var Gud, der havde virket gennem sit ord.” Inge fortæller, at Bibelen får endnu større betydning for hende, som årene går: “Jeg bruger den i alle situationer, og jeg oplever at få ord til trøst, glæde og vejledning. Jeg ville slet ikke kunne leve uden den.”

Børnebibelen

Johannes Møllehaves elskede børnebibel med nye illustrationer
Børnebibelen 2. udgave
279,95

Forfatter: Johannes Møllehave
Illustrator: Charlotte Pardi
Sidetal: 282 sider.
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-841-5
Mål: 23,5 x 27 cm